Jeg har valgt Pakhuset som ny base for D-sign Tegnestuen, fordi huset rummer en række gode muligheder for at sparre med andre iværksættere, med folk fra D2i, med Business Kolding og med både studerende og undervisere på SDUs designuddannelser! Derudover har Pakhuset et meget stort prototypeværksted med både laserskærer, CNC fræser og 3D printer samt super god vejledning fra værkstedslederen! Prototypeværkstedet giver mig mulighed for både enkelt og billigt at udføre prototyper, der kan anvendes til præsentation af ideer over for kunder!
Anne Mette Rasmussen
D-sign Tegnestuen - virksomhed i Pakhuset
Vi var meget bevidste om vores beslutning om at flytte ind i Pakhuset. Som engageret og nysgerrigt udviklingshus er det meget vigtigt for os, at vi også i vores daglige omgivelser kan lade os inspirere og sparre med andre spændende virksomheder. Pakhuset er en fantastisk ramme, som er med til at udfylde de muligheder for os. Pakhuset har samtidig en interessant gammel historie som er med til at gøre stedet til at rigtig rart sted at være.
Morten Weeth
Workways - virksomhed i Pakhuset
Jeg har valgt Pakhuset grundet de dejlige lyse lokaler. Samtidig fik jeg ved rundvisningen en god fornemmelse af hvilken åbenhed og energi, der er i huset. Sagt med andre ord, man følte sig virkelig velkommen. Det innovative miljø er meget tiltalende, og noget som jeg glæder mig til at blive en del af.
Carsten Christensen
Byg Med Design - virksomhed i Pakhuset