{"id":5770,"date":"2026-09-21T14:26:14","date_gmt":"2026-09-21T12:26:14","guid":{"rendered":"https:\/\/syddanskeforskerparker.dk\/?post_type=blog&p=5770"},"modified":"2026-10-06T13:38:08","modified_gmt":"2026-10-06T11:38:08","slug":"naerhed-til-universitet-er-ikke-samarbejde","status":"publish","type":"blog","link":"https:\/\/syddanskeforskerparker.dk\/en\/blog\/naerhed-til-universitet-er-ikke-samarbejde\/","title":{"rendered":"N\u00e6rhed til et universitet er ikke samarbejde"},"content":{"rendered":"\n

Blog<\/p>

21. september 2026<\/p>

N\u00e6rhed til et universitet er ikke samarbejde<\/h1><\/div>

Odense Kommune udsendte omkring 570.000 ton CO2 i 2025. I 1990, kommunens basis\u00e5r, var tallet cirka 2,5 mio. ton. Reduktionen er p\u00e5 omkring 1.930.000 ton, svarende til 77 procent. <\/p><\/div>\n\n

\"Videnbyen<\/figure><\/div><\/section>\n\n\n\n

Danske universiteter registrerede 29 unikke spin-outs i 2024. DTU stod for 14 af dem. Syddansk Universitet stod for syv, hvilket er universitetets h\u00f8jeste antal nogensinde.<\/p>\n\n\n\n

Syv virksomheder fra et universitet med over 2.000 forskere. Det er b\u00e5de en rekord og et begr\u00e6nset antal. De to perspektiver er centrale, n\u00e5r man skal vurdere, hvad et universitet kan bidrage med som v\u00e6kstmotor for en region.<\/p>\n\n\n\n

Hvad rekorden best\u00e5r af<\/h2>\n\n\n\n

De syv SDU-spin-outs fra 2024 er CoDrone ApS, HjertePsykologerne ApS, Inverna Therapeutics ApS, Praemostro ApS, Cellcap Solutions ApS, Indsigt.ai ApS og Normark Structural Health Monitoring Holding ApS.<\/p>\n\n\n\n

Til sammenligning havde DTU i 2024 114 opfindelsesanmeldelser, 60 patentans\u00f8gninger, 36 licens-, salgs- og optionsaftaler og over 200 aktive kommercialiseringsprojekter. Tallene stammer fra Uddannelses- og Forskningsministeriets \u00e5rlige kommercialiseringsstatistik og er dermed sammenlignelige p\u00e5 tv\u00e6rs af universiteterne.<\/p>\n\n\n\n

Danske Universiteter opgjorde i maj 2025, at universitetsbaserede virksomheder tilsammen besk\u00e6ftiger n\u00e6sten 19.000 \u00e5rsv\u00e6rk og oms\u00e6tter for omkring 30 mia. kr., baseret p\u00e5 data fra 2008 til 2022. Rapporten finder, at de har n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 mange ansatte og st\u00f8rre oms\u00e6tning end sammenlignelige iv\u00e6rks\u00e6ttervirksomheder uden universitetsophav.<\/p>\n\n\n\n

Rapporten er en v\u00e6sentlig dansk dokumentation for, at universitetsbaserede virksomheder kan skabe erhvervsv\u00e6rdi. Den siger til geng\u00e6ld ikke noget om, hvor virksomhederne ligger, eller om de ville have klaret sig lige s\u00e5 godt et andet sted.<\/p>\n\n\n\n

Spin-out-rekord og besparelser i samme periode<\/h2>\n\n\n\n

SDU skulle fra 2024 finde omkring 95 mio. kr. \u00e5rligt, svarende til 2,8 procent af universitetets oms\u00e6tning, blandt andet p\u00e5 grund af faldende optag og et forventet tab p\u00e5 88 mio. kr. i uddannelsesindt\u00e6gter. En tilsvarende sparerunde p\u00e5 50 mio. kr. i 2021 medf\u00f8rte omkring 50 afskedigelser. I forl\u00e6ngelse af besparelsen lukkede universitetet 19 uddannelser inden for blandt andet sociologi, kultur- og regionalstudier, design og \u00f8konomi, med faldende optag, demografi og statslig dimensionering som begrundelse.<\/p>\n\n\n\n

Kilderne til sparerunden er fra 2023, og universitetets aktuelle \u00f8konomi er ikke belyst her. Det er derfor ikke muligt at konkludere, hvordan besparelserne har p\u00e5virket universitetets samlede bidrag til regionen. Spin-out-rekorden viser \u00e9n del af udviklingen, men kan ikke st\u00e5 alene som m\u00e5l for universitetets betydning for erhvervslivet.<\/p>\n\n\n\n

Programmet hj\u00e6lper forskere med at blive stiftere<\/h2>\n\n\n\n

Spin-outs Denmark er det instrument, der mest direkte kobler forskning og virksomhedsdannelse. 55 forskere har gennemf\u00f8rt det \u00e9t-\u00e5rige program siden 2021, heraf ni fra SDU, og alle otte danske universiteter deltager. 20 af de st\u00f8ttede forskere har stiftet virksomheder, der tilsammen har tiltrukket omkring 180 mio. kr. i finansiering og investeringer. Videref\u00f8relsen finansieres med 42 mio. kr. fra Villum Fonden, op til 46 mio. kr. fra Innovationsfonden og omkring 25 mio. kr. fra universiteterne.<\/p>\n\n\n\n

De ni SDU-deltagere er navngivne i universitetets egen opg\u00f8relse: Kristian Husum Laursen, \u00cfo Valls-Rat\u00e9s, Bhushan Patil, Jesper Puggaard de Oliveira Hansen, Nicolaj Haarh\u00f8j Malle, Magnus Jensen, Adrian Radomski, Nathali Herold Solon Pilegaard og Andreas Gejl Madsen.<\/p>\n\n\n\n

Ni forskere p\u00e5 fem \u00e5r fra et universitet med over 2.000 forskere viser, at programmet er m\u00e5lrettet en mindre gruppe. Kommercialisering af forskning kr\u00e6ver specialiseret viden og t\u00e6t sparring. Tallene s\u00e6tter derfor en realistisk ramme om, hvad betegnelsen \u201cv\u00e6kstmotor\u201d kan d\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6lles infrastruktur kan v\u00e6re vigtigere end en f\u00e6lles adresse<\/h2>\n\n\n\n

Et fynsk eksempel p\u00e5 et universitetssamarbejde med m\u00e5lbare resultater er Center for Large Structure Production p\u00e5 Lind\u00f8. Centret fik omkring 100 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med SDU som ledende institution, over 30 virksomheder som deltagere og Teknologisk Institut, klyngerne MARLOG og Odense Robotics samt ni fynske kommuner som partnere. If\u00f8lge Erhvervsfremmebestyrelsens performance review fra november 2024 har centret tiltrukket yderligere omkring 50 virksomheder gennem use cases finansieret af Innovationsfonden.<\/p>\n\n\n\n

Eksemplet viser betydningen af et konkret produktionsanl\u00e6g og en f\u00e6lles problemstilling. SDU\u2019s Tekniske Fakultet lister desuden 15 navngivne spin-outs, blandt dem Universal Robots, Mobile Industrial Robots, Enabled Robotics, Smooth Robotics, KUBO, Particle3D, Airwallet, AmiNIC, EcoBotix, Sensohive og VitaSim. Flere af virksomhederne er vokset ud af forskningsgrupper med specialiseret viden og udstyr.<\/p>\n\n\n\n

De kontor- og innovationsmilj\u00f8er, der ligger fysisk t\u00e6ttest p\u00e5 campus, s\u00e6lger til geng\u00e6ld n\u00e6rheden. Syddanske Forskerparker driver Videnbyen og Forskerparken og markedsf\u00f8rer husene som et innovationsmilj\u00f8 t\u00e6t p\u00e5 SDU<\/a> med prototypelaboratorier og et community p\u00e5 tv\u00e6rs af fagomr\u00e5der. Odense Universitetshospital med omkring 10.300 ansatte og SDU med omkring 4.000 er byens to st\u00f8rste arbejdspladser, s\u00e5 oplandet af kandidater og klinikere er reelt. Om den n\u00e6rhed oms\u00e6ttes til samarbejde, afh\u00e6nger derimod af noget andet.<\/p>\n\n\n\n

Hvad ved vi om betydningen af fysisk n\u00e6rhed?<\/h2>\n\n\n\n

Det er vanskeligt at dokumentere, hvilken v\u00e6rdi virksomheder f\u00e5r af fysisk n\u00e6rhed alene. En central dansk unders\u00f8gelse af virksomheders forskningssamarbejde er udgivet af T\u00e6nketanken DEA i 2021. Den finder, at store, forskningsaktive virksomheder f\u00f8rst h\u00f8ster v\u00e6rdien p\u00e5 10-20 \u00e5rs sigt, og at v\u00e6rdien prim\u00e6rt best\u00e5r af kapacitetsopbygning: ny viden, nye kompetencer og adgang til forskningsnetv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

Unders\u00f8gelsen er kvalitativ. Den bygger p\u00e5 25 interviews med 16 forsknings- og udviklingsansvarlige plus universitetspartnere, gennemf\u00f8rt 2017-2018 med opf\u00f8lgning i 2021. Der er ingen kvantificerede effekter p\u00e5 produktivitet eller besk\u00e6ftigelse, og der er ingen m\u00e5ling af, hvad fysisk afstand betyder. Kvantitative danske effektstudier af forskerparkers eller fysisk n\u00e6rheds betydning for virksomhedssamarbejde er ikke fundet i researchen til denne artikel.<\/p>\n\n\n\n

Erhvervsstyrelsens temaevaluering af erhvervsfyrt\u00e5rnene peger p\u00e5 nogle af udfordringerne p\u00e5 Fyn. Andelen af deltagervirksomheder under tre \u00e5r er lav, \u201cs\u00e6rligt i de fynske og nordjyske initiativer\u201d, og mikrovirksomheder er underrepr\u00e6senterede. Evalueringen bem\u00e6rker ogs\u00e5, at finansieringsstrukturerne begr\u00e6nser videninstitutionernes aktive deltagelse: universiteterne er oftere med i strategifasen end i den operationelle indsats.<\/p>\n\n\n\n

Hvad g\u00f8r et forskningssamarbejde muligt?<\/h2>\n\n\n\n

Tre mekanismer g\u00e5r igen i de dokumenterede eksempler.<\/p>\n\n\n\n

Et konkret anl\u00e6g eller udstyr, som virksomheden ikke selv kan eje. Det er modellen bag Center for Large Structure Production og bag de fleste af de spin-outs, SDU\u2019s Tekniske Fakultet lister.<\/p>\n\n\n\n

En person med en dobbeltrolle. En erhvervsph.d., en forsker i et program som Spin-outs Denmark, en industriel postdoc. Samarbejdet f\u00f8lger mennesket, ikke bygningen.<\/p>\n\n\n\n

Og et problem, der er formuleret pr\u00e6cist nok til at kunne finansieres. B\u00e5de klyngeprojekter, Innovationsfondens instrumenter og MedTech Odenses puljer, op til 200.000 kr. i id\u00e9fasen og op til 1 mio. kr. til validering, med op til 19 mio. kr. i 2026, kr\u00e6ver, at virksomheden kan beskrive, hvad der skal unders\u00f8ges.<\/p>\n\n\n\n

For en virksomhed, der overvejer at flytte t\u00e6ttere p\u00e5 et universitet, er den praktiske pointe klar: N\u00e6rhed skaber f\u00f8rst v\u00e6rdi, n\u00e5r virksomheden afs\u00e6tter tid og medarbejdere til at opbygge relationer og formulere konkrete samarbejdsmuligheder. Kontoradressen kan g\u00f8re den f\u00f8rste samtale lettere, men den kan ikke erstatte arbejdet med at udvikle samarbejdet.<\/p>\n\n\n\n

Bliv en del af et virksomhedsmilj\u00f8 t\u00e6t p\u00e5 SDU<\/h2>\n\n\n\n

S\u00f8ger I professionelle kontor- og m\u00f8derammer t\u00e6t p\u00e5 SDU og Odenses videnmilj\u00f8? Kontakt os, og h\u00f8r om mulighederne i Forskerparken og Videnbyen samt de netv\u00e6rk og events, vi faciliterer.<\/p>\n\n\n