Dansk English
+
Tid: 20 febuar 2020 kl. 14:30 - 16:00
Sted: Videnbyen, Cortex Park 26, 5230 Odense M

Hvordan kommer min virksomhed i gang med de 17 Verdensmål?

Er du interesseret i de 17 Verdensmål, men er i tvivl, om det er noget du kan arbejde med i din virksomhed, eller hvordan du helt konkret kommer i gang? Så er vores næste TemaTorsdag et godt sted at starte.

Den 20. februar kl. 14.30-16.00 kan du og dine kollegaer blive klogere på, hvad verdensmålene handler om, hvordan der allerede er gang i indsatsen hos forskellige virksomheder, og hvorledes du kan komme i gang med at arbejde med målene i egen virksomhed.

TemaTorsdagen har til formål at bringe målene i øjenhøjde og gør dem håndgribelige. Derfor har vi inviteret Kristian Jensen og Annette Struwe fra Tietgen Kompetencecenter til at fortælle om deres eget arbejde med de 17 verdensmål, ligesom de vil give konkrete eksempler fra forskellige virksomheder, der på hver deres måde arbejder med verdensmålene. Tietgen Kompetencecenter udbyder kurser til virksomheder i bæredygtig omstilling og er helt up to date med de udfordringer, forskellige virksomheder står overfor, når de ønsker at arbejde med de 17 verdensmål.

Alle snakker om de 17 nye mål, som FN har vedtaget for en bedre verden inden 2030. Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde, og dens realisering kræver handling på alle niveauer. Politikere og parlamenter, foreninger og græsrødder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner – alle, inklusiv dig og mig, kan være med til at tage ansvar for, at Verdensmålenes visioner bliver til virkelighed.

Arrangementet finder sted i Videnbyen i Odense. Det er gratis og du kan tilmelde dig her >>

close

Udfyld formularen og book lokalet...

Udfyld formularen og book lokalet...