Dansk English
+
Tid: 31 oktober 2019 kl. 14:00 - 16:00
Sted: Videnbyen, Cortex Park 26, 5230 Odense M

TemaTorsdag: Kunstig intelligens i markedsføring

Vi står midt i den 3. store digitale bølge. Tiden hvor kunstig intelligens (AI) kommer til at ændre brancher for altid, og undersøgelser påpeger, at i netop marketing-regi er potientialet størst. Kunstig intelligens er nu på et stadie, hvor teknologien skaber reel værdi for din marketingafdeling. Hvis du altså bruger de rigtige redskaber – til de rigtige ting.

Kunstig intelligens er derfor overskriften på vores næste TemaTorsdag den 31. oktober, hvor vi får besøg af to eksperter inden for emnet:

Kunstig intelligens i e-handel v/ Lars Hedal, adm. direktør fra Hesehus
Alle snakker om kunstig intelligens, men hvordan kan det konkret bruges? E-handelsspecialisterne fra Hesehus, der bl.a. står bag webshops til Matas og BabySam, bruger i vid udstrækning kunstig intelligens i en række af Danmarks største webshops.

Adm. direktør Lars Hedal har 20 års erfaring med e-handel og giver bl.a. svaret på, hvor kunstig intelligens giver fordele og krydrer med konkrete eksempler. Samtidig åbner kunstig intelligens også for etiske problemstillinger, man skal tænke med ind i sine beslutninger om brugen.

Fremtidens digitale markedsføring v/ CEO & Partner, Kasper Ebsen fra KYNETIC
KYNETIC arbejder med digital markedsføring drevet og acceleret af data, automation og AI. Antallet af touch points i forbrugerens kunderejser fra inspiration til køb, er fordoblet de sidste 10 år og over 80% af alle kunderejser er domineret af online-research. Men hvordan navigerer man som virksomhed i det? Og hvordan formår man at vinde forbrugeren, når de på den ene side konstant bombaderes af annoncer og kommunikation på tværs af kanaler og samtidig stiller markant større krav om relevans fra de virksomheder, der kommunikerer til dem?

Det stiller CEO & Partner, Kasper Ebsen fra KYNETIC skarpt på i et indlæg, der behandler fremtidens hyper-relevante digital marketing strategi og hvordan AI, data og automation er nøglen til mindre støj, bedre kundeoplevelser og ikke mindst flere kunder.

Arrangementet finder sted i Videnbyen torsdag den 31. oktober kl. 14-16. Det er gratis og du kan tilmelde dig her >>

close

Udfyld formularen og book lokalet...

Udfyld formularen og book lokalet...