Blog
21. september 2026
Fyn har en agrotech-styrkeposition uden en fynsk klynge
Danmark har 11 nationale klyngeorganisationer i perioden 2025-2028. De modtager tilsammen 662 mio. kr. Ingen af dem har agroteknologi på Fyn som et særskilt mandat.
Danmark har 11 nationale klyngeorganisationer i perioden 2025-2028. De modtager tilsammen 662 mio. kr. Ingen af dem har agroteknologi på Fyn som et særskilt mandat.
Det skyldes ikke mangel på aktivitet. Tal fra 2020 viser, at fødevareklyngen på Fyn og øerne beskæftiger 16.154 personer. Samme år var der registreret 2.697 landbrugsbedrifter på Fyn, heraf 321 økologiske. Danmarks største landbrugsrådgivning, Velas, har hovedsæde i Vissenbjerg og omsatte for 371,3 mio. kr. i 2024 med et overskud på 9,4 mio. kr. og over 800 nye kunder. FarmDroid, som blev udviklet af to brødre fra Vestfyn, har ifølge SDU mere end 500 robotter i drift.
Klyngesystemet, som virksomheder kan bruge til blandt andet innovationssamarbejder og matchmaking, er organiseret nationalt efter erhvervs- og teknologiområder. Det er ikke bygget op omkring et særskilt fynsk agrotech-miljø.
Sådan er pengene fordelt
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpegede i maj 2025 de 11 klyngeorganisationer for 2025-2028. Energy Cluster Denmark fik 99,2 mio. kr., CLEAN 78,6 mio. kr., We Build Denmark 65,5 mio. kr., DigitalLead 62,4 mio. kr., Lifestyle & Design Cluster 55,6 mio. kr., MADE 54,2 mio. kr., Food & Bio Cluster Denmark 52,7 mio. kr., Copenhagen Fintech 51,7 mio. kr., Danish Life Science Cluster 49,0 mio. kr., Odense Robotics 48,3 mio. kr. og CenSec 44,1 mio. kr.
I den forrige periode, 2023-2024, var der 13 klynger og 175 mio. kr. i alt. To klynger er ikke på den nye liste: Vision Denmark, der fik 9,2 mio. kr., og Danish Sound Cluster, der fik 5,3 mio. kr.
For en fynsk fødevare- eller agrotech-virksomhed afhænger den relevante indgang af teknologien og projektet. Food & Bio Cluster Denmark har over 450 medlemmer, hovedkontor i Aarhus og kontor i blandt andet Odense. Odense Robotics har hovedsæde i byen og over 380 medlemmer. En virksomhed, der udvikler robotter til landbruget, kan være relevant for begge klynger og bør derfor afklare, hvilken organisation og hvilket tilbud der passer til det konkrete projekt. Klyngerne er landsdækkende, så hovedkontorets placering afgør ikke i sig selv, om en fynsk virksomhed kan deltage.
Overgangen krævede en midlertidig ordning
Overgangen mellem de to programperioder gik ikke glat. Den første annoncering af klyngeprogrammet 2025-2028 blev annulleret. For at holde aktiviteten i gang fik Odense Robotics en overgangsbevilling med godkendte projektudgifter på 3.362.493 kr. for perioden 20. november 2024 til 31. december 2025. Erhvervsstyrelsen begrundede ordningen med et ønske om at “skabe kontinuitet i klyngeprogrammet efter annullering af den første annoncering”.
For virksomhederne betød overgangen, at de måtte være særligt opmærksomme på, hvilke programmer, frister og finansieringsmuligheder der gjaldt, mens den nye klyngeperiode blev etableret.
Fyns erhvervsfyrtårn har fokus på robotter
Ved siden af klyngerne ligger de otte erhvervsfyrtårne, som samlet har fået omkring 1 mia. kr. i offentlige investeringer og cirka 500 mio. kr. i privat medfinansiering. Fyns fyrtårn hedder “Fremtidens industri og næste generation af robotter” og har fået 151,9 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, 23,4 mio. kr. privat og 26,4 mio. kr. i anden offentlig medfinansiering. Biosolutions-fyrtårnet ligger på Sjælland og øerne.
Det betyder, at fynske agrotech-virksomheder med fokus på markrobotter og præcisionslandbrug kan finde relevante muligheder gennem robotfyrtårnet. Fyrtårnets fokus dækker derimod ikke nødvendigvis områder som forædling, ingredienser, fødevareproduktion eller bioressourcer.
Erhvervsstyrelsens temaevaluering af fyrtårnene fra 2025 peger samtidig på en udfordring for nye og små virksomheder. Andelen af deltagervirksomheder under tre år er lav, særligt i de fynske og nordjyske initiativer, og mikrovirksomheder er underrepræsenteret. Evalueringen fremhæver administrativ kompleksitet som en mulig forklaring. For en startup er det derfor relevant at undersøge krav, tidsforbrug og egenfinansiering, før virksomheden går ind i et større projekt.
Fynske kompetencer indgår i landsdækkende forskningsprojekter
Agrorobotikken på Fyn er teknisk stærk og indgår i forskningsprojekter på tværs af universiteter. Projektet Robotic Intercropping har fået over 75 mio. kr. over fire år fra Novo Nordisk Fonden til autonome markrobotter til samdyrkning. Projektet ledes fra Københavns Universitet med SDU, DTU og Wageningen University som partnere, mens SDU’s dronesektion leverer robotdelen.
Samme mønster ses i HERD, der arbejder med robot- og dronesværme til blandt andet landbrug. Projektet har et samlet budget på 17,1 mio. kr., heraf 4,5 mio. kr. fra Innovationsfonden via DIREC, og partnerne tæller SDU, Aalborg Universitet, CBS, Teknologisk Institut samt virksomhederne AgroIntelli i Aarhus og Robotto i Aalborg.
Projekterne viser, at fynske forskningskompetencer spiller en vigtig rolle, selv om projektledelse og øvrige partnere kan være placeret andre steder i landet. For en virksomhed er det derfor mere relevant at se på projektets konkrete partnere og muligheder end alene på, hvor projektledelsen har adresse.
Forskerparken og Videnbyen giver virksomheder professionelle kontor- og møderammer i Campus Odense. Her arbejder virksomheder fra forskellige brancher side om side, og Syddanske Forskerparker beskriver husene som en indgang til Fyns klynger inden for sundhed, agro og tech. Vi skaber desuden rammer for community samt faglige netværk og events. Vi driver ikke klyngernes programmer eller forskningsprojekter og kan ikke love adgang til andre aktørers tilbud. Til gengæld kan placeringen gøre det lettere at møde relevante virksomheder og fagligheder og tage den første samtale.
Rådgivningen blev samlet i Velas
Fyn havde indtil 2020 sin egen landbrugsrådgivning, Centrovice. I oktober 2019 blev fusionen med det midt- og østjyske LMO aftalt, og de to blev til Velas: omkring 600 medarbejdere og cirka 8.000 kunder. Centrovice fik 24,9 procent af ejerskabet og to bestyrelsespladser.
Fusionen betyder, at Danmarks største landbrugsrådgivning har hovedsæde på Fyn, mens ejerskab og ledelse er fordelt mellem flere parter. Placeringen sikrer en lokal tilstedeværelse, men betyder ikke, at virksomheden alene er fynsk styret.
Hvad en fynsk agrotech-virksomhed konkret kan gøre
Agrotech er ikke officielt udpeget som en selvstændig fynsk styrkeposition. Artiklens brug af betegnelsen bygger på tal for virksomheder og beskæftigelse i sektoren og er ikke en myndighedsvurdering. Det er vigtigt at skelne mellem denne beskrivelse og de officielt udpegede erhvervs- og teknologiområder, når virksomheden søger støtte eller indgår i et projekt.
Til gengæld findes der flere relevante indgange. Food & Bio Cluster Denmark har et kontor i Odense og arbejder med fødevare- og bioprojekter. Odense Robotics dækker robot-, automations- og droneteknologi og har fyrtårnsmidler i ryggen. Danish Life Science Cluster har en hub i Forskerparken i Odense og over 253 medlemmer. SDU’s dronesektion og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet er forskningspartnere i flere agrorobotprojekter. Deltagelse i programmer, projekter og faciliteter afhænger af den enkelte aktørs kriterier og vilkår.
Begynd med at afklare, om produktet primært er en maskine, en biologisk proces eller en datatjeneste. Se derefter på, hvem kunden er, og hvilke organisationer der allerede arbejder med lignende problemstillinger. Det kan være mere realistisk at koble sig på et relevant projekt end at etablere et nyt fra bunden.
Gennemsnitsalderen for danske landmænd er 53,3 år. Generationsskifte, mangel på arbejdskraft og øgede krav til dokumentation af klimaeffekt er forhold, der kan påvirke efterspørgslen efter agroteknologi i de kommende år. Fyn har et stærkt landbrug og dokumenterede robotkompetencer, som kan bidrage til udviklingen. Vejen ind går blot gennem flere forskellige klynger og programmer.
Vil I vurdere, om miljøet passer til jeres virksomhed?
Syddanske Forskerparker kan vise jer kontor- og mødemulighederne i Forskerparken og Videnbyen og fortælle om de netværk og events, vi selv faciliterer. Vi driver ikke klyngernes programmer eller forskningsprojekter, men vi kan skabe gode rammer for arbejdsdagen og gøre det lettere at møde virksomheder med andre fagligheder. Kontakt os for en uforpligtende samtale eller rundvisning, hvis I vil undersøge, om rammerne passer til jeres virksomhed.
Hør om dine muligheder hos os
Giv jeres agrotechvirksomhed plads til at vokse
Søger I professionelle kontor- og møderammer i et tværfagligt virksomhedsmiljø? Kontakt os, og hør om mulighederne i Forskerparken og Videnbyen samt de netværk, events og fællesskaber, vi faciliterer.
