Event
14. april 2026
Regulatory AI: Indsigt og inspiration (drop in)

Hvordan arbejder man med AI i en regulatorisk kontekst – uden at skabe nye risici?Det sætter Tecqan fokus på denne formiddag, hvor du kan kigge forbi til ét eller begge oplæg.
AI er allerede en del af hverdagen i mange regulatoriske funktioner, men ofte uden klare rammer, dokumentation og governance. Det kan skabe nye typer af compliance-risici, som mange organisationer endnu ikke er rustet til at håndtere.
På dagen får du indsigt i, hvordan AI kan bruges sikkert i regulatorisk arbejde, hvordan du undgår de klassiske compliance-fælder, og hvordan AI i stedet kan blive en reel konkurrencefordel.
Program
09.00–10.00 – Oplæg ved Dunya, AI-ekspert
10.30–11.30 – Oplæg ved Claus, biotech-ekspert (se indhold nedenfor)
Du kan deltage i det ene oplæg eller begge – det er drop in, så du møder bare op.
Tid og sted
14. april kl. 09.00–11.30
Forskerparken, auditoriet
Gratis for alle
Oplæg fra Claus:
Mange fødevare- og biotechvirksomheder producerer store mængder reststrømme: mask, pulp, fibre, valle, skræller eller fermenteringsrester.
For nogle virksomheder er det affald, der koster penge at komme af med. For andre er det begyndelsen på et nyt produkt.
Tag bare vallen fra osteproduktion. For få årtier siden var det et besværligt restprodukt. I dag er det grundlaget for en global industri omkring valleprotein til milliarder.
I dette oplæg fortæller biolog Claus Rosensparre, hvordan mikroorganismer, procesforståelse og regulering kan være med til at omdanne reststrømme til nye ingredienser, produkter eller besparelser i produktionen.
Du får blandt andet indblik i:
- hvordan reststrømme kan blive til nye produkter gennem fermentering og bioteknologi
- hvordan virksomheder kan teste idéer uden at tage hele den økonomiske risiko selv
- hvilke innovationsprogrammer og fonde der kan finansiere de første forsøg
Oplægget er relevant for virksomheder inden for fødevare, biotech og fermentering, der arbejder med produktion, procesoptimering eller udvikling af nye produkter.