Dansk English
+
februar 23, 2023

StartUp Walk-In: Mød brødrene bag den succesfulde landbrugsrobot

Går du med en iværksætter i maven, og har du en innovativ robotteknologisk idé? Måske du allerede har taget springet? Så er StartUp Walk-In stedet for dig.

Den 8. marts 2023 klokken 15:30-18:00 kan du suge til dig af viden om, hvordan det er at starte en robotvirksomhed, samtidig med at du kan få en masse gode råd.

Arrangementet foregår på Teknologisk Institut i Odense og er arrangeret i samarbejde med Odense Robotics.

Mød brødrene Kristian og Jens Vest Warming

De jyske brødre Kristian Vest Warming og Jens Vest Warming står bag den succesfulde landbrugsrobot, som lige nu indtager mange af Danmarks og Europas marker.

Landbrugsrobotten, der kører på solenergi, er selvkørende og kan både så forskellige afgrøder og fjerne ukrudt mekanisk.

De stiftede i 2018 robotvirksomheden FarmDroid, mens de var en del af Odense Robotics StartUp Hub hos Teknologisk Institut.

I 2011 fik den ene halvdel af brødreduoen ideen til robotten, da han var i marken for at håndluge økologiske roer. Det var for kedeligt, og han fik en til at lave en robot, der selv kunne luge ukrudtet.

Allerede ét år senere kørte den første robot i marken, og nu har FarmDroid over 300 robotter rundt omkring på markerne i Danmark og Europa.

I dag er Kristian Vest Warming Co-Founder og Chief of Farming Robots i FarmDroid, og Jens Vest Warming er Co-Founder og CTO.

Til StartUp Walk-In den 8. marts 2023 vil der for første gang nogensinde være to rollemodeller på én gang. Brødrene vil blandt andet fortælle om vejen til, hvor de og FarmDroid er i dag, og de vil fortælle, hvad de mener er vigtigt i en startup-virksomhed.

Tilmelding

Arrangementet er som altid gratis og man kan tilmelde sig her: www.teknologisk.dk/walkin

Tid og sted

8. marts 2023 klokken 15:30-18:00

Teknologisk Institut
Forskerparken 10F
5230 Odense M

close

Udfyld formularen og book lokalet...

    Udfyld formularen og book lokalet...

      News

      Robotfest i Forskerparken: Vil du forblive konkurrencedygtig i robotfeltet?

      Lande, vi sammenligner os med, automatiserer i højere hast end os, og i år røg Danmark ud af top 10-listen for antallet af robotter pr. medarbejder på verdensplan. Og det skal der selvfølgeli...

      Read more
      Robotfest i Forskerparken: Vil du forblive konkurrencedygtig i robotfeltet?
      News

      Teknisk servicemedarbejder søges til Syddanske Forskerparker i Odense

      Vi søger en ny kollega til vores team i Syddanske Forskerparker i Odense M, med start den 1. april 2023. I vores team har vi mange forskellige opgaver, bl.a.: Håndtering og tilsynspligt over...

      Read more
      Teknisk servicemedarbejder søges til Syddanske Forskerparker i Odense
      close

      Udfyld formularen og book lokalet...

        Udfyld formularen og book lokalet...

          Udfyld formularen og book lokalet...

            Udfyld formularen og book lokalet...

                Udfyld formularen og vi kontakter dig...

                  Udfyld formularen og vi kontakter dig...


                  Kontakt Mette Henriksen på 63157209, hvis du har spørgsmål

                    Henvendelsen drejer sig om følgende: (vælg en af nedenstående muligheder)





                    Persondataoplysninger drejer sig om følgende: (vælg en af nedenstående muligheder)