Nyhed

21. maj 2024

Global virksomhed med lokal forankring får kontorlokaler i Forskerparken

“Særligt fleksibiliteten, der tilbydes omkring projekt- og mødelokaler, i Forskerparken passer perfekt til vores behov”.

Activator Group International lejer kontorlokaler i Forskerparken

Activator Group International er en globalt agerende konsulentvirksomhed med kontorer i Danmark, Indien og USA (under oprettelse). Deres kerneydelse er implementering af End to End (E2E) teknologi projekter/programmer.

AGI er “Preferred Execution Partner” for Siemens Consulting i forbindelse med behovsafdækning, planlægning og implementering af globale teknologiprojekter. Deres kunder er primært virksomheder med global produktion og et E2E perspektiv.

AGI har desuden en partneraftale og et strategisk samarbejde med den indiske virksomhed Teknikoz, hvilket gør dem i stand til at levere kvalificerede tekniske offshore resurser med blot 48 timers varsel.

Selvom AGI for det meste opererer uden for Danmarks grænser, har de valgt at placere deres administration i et kontorlokale i Forskerparken i Odense, hvor særligt fleksibiliteten, der tilbydes omkring projekt- og mødelokaler, passer perfekt til deres behov.

Velkommen til Ole Rasmussen, Carsten Haugaard og Anders Præstholm