Nyhed

16. maj 2024

MedCom fylder 30 år

I mere end 10 år har MedCom haft sin daglige gang i Forskerparken. Og i dag kan MedCom fejre sin 30-års fødselsdag.

MedCom har 30 års jubilæum

MedCom er en fællesoffentlig organisation, finansieret og ejet af staten, regionerne og kommunerne. De udvikler, tester, certificerer og hjælper med at implementere digitale standarder, som gør det muligt at udveksle relevant sundhedsdata på tværs af sektorer – på en sikker måde.

Alt dette i tæt samarbejde med klinikere, regioner, leverandører, kommuner og andre offentlige aktører, for i fællesskab at lette den kliniske hverdag med digitale løsninger, der i sidste ende skal sikre borgerne bedre service og minimere fejl.

Med andre ord: MedCom er bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen.

Vi er glade for, at MedCom nu i mere end 10 år har lejet kontorlokaler i Forskerparken og ønsker dem et stort tillykke med 30-års-jubilæet.

#