Nyhed

3. februar 2026

Herd Robotics får kontor i Forskerparken

Vi byder velkommen til Herd Robotics, en ny startup i Forskerparken, der udvikler autonome robotløsninger til landbruget.

Herd Robotics får kontor i Forskerparken i Odense

Vi byder velkommen til Herd Robotics, en ny startup i Forskerparken, der udvikler autonome robotløsninger til landbruget. Virksomheden har nu etableret sig i lokale A36 og bliver en del af parkens innovationsmiljø inden for teknologi, robotik og bæredygtige løsninger.

Herd Robotics udvikler autonome robotter i tæt samarbejde med landmænd med et klart mål: at skabe robuste og praksisnære løsninger, der kan gøre en reel forskel i hverdagen i marken. Virksomhedens første fokus er økologiske græsarealer, hvor der i dag mangler effektive og holdbare metoder til ukrudtsbekæmpelse.

Her kan Herd Robotics’ autonome robot selvstændigt vedligeholde arealerne, reducere behovet for manuelt arbejde og mindske unødvendig pløjning. Løsningen bidrager dermed både til mere effektiv drift og til hensyn for miljø og udbytte.

Om valget af Forskerparken som base er strategisk, fortæller Frederik Thrane, medstifter af Herd Robotics:

“Vi har valgt at flytte til Forskerparken, da de tilbyder både faciliteter og plads, som gør det muligt for os fortsat at udvikle og teste vores robot. Derudover har Forskerparken en attraktiv placering samt adgang til et stærkt netværk af eksperter, som vi kan trække på inden for både teknologisk udvikling og forretningsudvikling.”

Herd Robotics udspringer af SDU RIO og er endnu et eksempel på, hvordan forskning og kommerciel forståelse kan omsættes til levedygtige startups med potentiale for samfundsmæssig impact.

Vi ser frem til at følge virksomhedens videre udvikling og byder Herd Robotics varmt velkommen i Forskerparken.

Har din virksomhed også brug for kontorlokaler i Odense, så se vores forskellige kontorløsninger.

nyheder

Hold dig opdateret om hvad der sker hos os

Alle Nyhed
Herd Robotics får kontor i Forskerparken
Vi byder velkommen til Herd Robotics, en ny startup i Forskerparken, der udvikler autonome robotløsninger til landbruget.
TIMIK flytter ind i Forskerparken
Syddanske Forskerparker glæder sig over at kunne byde endnu en MedTech-virksomhed velkommen.
Zenbi har fået kontor i Forskerparken
Zenbi udvikler en digital platform, der samler administration, planlægning og kommunikation i én samlet løsning.
Glædelig jul og godt nytår
2025 har været et år, hvor vi har oplevet markant vækst, nye samarbejder og en styrkelse af hele innovationsmiljøet.
Dronecentret styrker Forskerparken som teknologidomicil
Forskerparken i Odense har fået en markant styrkelse af både sit innovationsmiljø og sin position som attraktivt domicil for teknologi-…
Forsvarets Dronecenter er landet i Forskerparken
I går markerede vi den officielle åbning af Forsvarets Dronecenter, som nu er flyttet ind i Forskerparken og bliver en…
Bliv skarp foran kameraet – medietræning i Forskerparken
Med professionel medietræning i Forskerparken får du konkrete teknikker til at håndtere kritiske interviews, kommunikere klart og fremstå troværdigt.
Belt Generators rykker ind i Syddanske Forskerparker
Vil tættere på et dynamisk netværk af virksomheder, forskere og samarbejdspartnere.
DinnerDeLuxe fejrer 2 år i Syddanske Forskerparker
Den 1. oktober markerer vi 2 år med DinnerDeLuxe i køkkenet.
Velkommen til erhvervsfotograf Claus Lillevang
Forskerparken har fået et nyt ansigt i fællesskabet – vi byder varmt velkommen til Claus Lillevang.