Event
16. september 2025
Golfnetværk for øvede – spil med dine naboer
Er du blandt dem, der har styr på dine birdies og bogeys? Og har du lyst til at dele spil og netværk med andre golfentusiaster i Forskerparken? Så er dette event lige dig.

Er du erfaren golfspiller og har lyst til at møde andre fra Forskerparken over en runde på greenen? Så tag med, når vi inviterer til Golfnetværk 2025 – en eftermiddag med godt spil, godt selskab og mulighed for at udvide dit professionelle netværk i uformelle rammer.
Arrangementet er for dig, der allerede spiller golf og har et gyldigt DGU‑nummer. Vi mødes tirsdag den 16. september kl. 14.00 i Odense Golfklub, hvor vi starter med en kort introduktion, hvorefter vi sender boldene i spil med tre starttider: kl. 14.00, 14.07 og 14.15.
Efter runden er der mulighed for at samles i klubhuset til lidt aftensmad og uformel snak – maden bestilles og betales individuelt.
Prisen er 475 kr. pr. deltager og dækker greenfee og en goodiebag med lidt energi til runden: sodavand, banan og chokoladebar. Hvis du er medlem af en golfklub, kan du muligvis få rabat gennem dit medlemskab – tjek op på det ved tilmelding.
Tilmelding sker ved at sende navn og DGU‑nummer til forskerparken@syddanskeforskerparker.dk senest den 1. september 2025.
Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Vi glæder os til at samle parkens golfspillere til en eftermiddag med både konkurrence og kollegial stemning.