DinnerDeLuxe fejrer 2 år i Syddanske Forskerparker
Den 1. oktober markerer vi 2 år med DinnerDeLuxe i køkkenet.
Den 1. oktober fejrer vi, at det er to år siden DinnerDeLuxe trådte ind i køkkenet i Forskerparken og Videnbyen.
Siden da har de ikke kun stået for frokosten, men også for at skabe en kantineoplevelse, hvor maden spiller sammen med stemningen og fællesskabet. Det er blevet et sted, hvor mange af husenes brugere mødes, snakker, og får ny energi til resten af dagen.
Den 1. oktober markerer vi to-årsjubilæet med en særlig frokostmenu, hvor DinnerDeLuxe har ladet sig inspirere af deres første uge i køkkenet. Retterne bliver genskabt, bare bedre med masser af erfaring, kreativitet og kærlighed til det gode måltid.
Vi er glade for at kunne tilbyde et spisested, hvor mad og mennesker mødes – hver dag.