Nyt eventnetværk skal styrke samarbejdet i Forskerparken
Den 20. august inviterer Syddanske Forskerparker virksomhederne i Forskerparken og Videnbyen til første møde i et nyt eventnetværk.
Formålet er at skabe et forum, hvor virksomhederne kan dele idéer, sparre om kommende arrangementer og finde nye muligheder for samarbejde på tværs af huset. Netværket skal mødes fire gange om året og bliver et sted, hvor både faglige oplæg, virksomhedsbesøg og fælles initiativer kan opstå.
Med det nye netværk ønsker Syddanske Forskerparker samtidig at styrke synligheden af de mange aktiviteter, der allerede finder sted blandt virksomhederne i Forskerparken. Derfor vil virksomhedernes relevante events også kunne blive delt via Syddanske Forskerparkers onlinekanaler.
Første møde i eventnetværket finder sted:
Onsdag den 20. august Kl. 12.00-13.30 Forskerparken 10, mødelokale 2
Netværket er for virksomheder i Forskerparken, der arbejder med events, arrangementer, netværk eller kommunikation, eller som har lyst til at blive en del af et stærkere fællesskab omkring aktiviteter i huset.
For mere information kontakt receptionen eller vores Community Manager Louise.
grenke Danmark bliver en del af Forskerparken i Odense, hvor virksomheden rådgiver små og mellemstore virksomheder om fleksible finansieringsløsninger.