Nyhed

15. maj 2025

UVIGGA Diagnostics får kontor i Forskerparken

Vi er glade for at byde UVIGGA Diagnostics velkommen som ny virksomhed i Forskerparken.

Uvigga - lejer kontor i Forskerparken

UVIGGA udvikler en ny og mere præcis løsning til diagnosticering af urinvejsinfektioner (UVI) – en af verdens mest udbredte infektionssygdomme, der står for hele 15 % af det globale antibiotikaforbrug. Infektionen rammer især sårbare grupper som spædbørn, ældre og personer med kroniske sygdomme, hvor tidlig og korrekt behandling er afgørende.

Studier viser, at op mod en tredjedel af patienterne, der sættes i behandling for UVI, slet ikke har en infektion. Det gør området til en af de største syndere, når det gælder unødvendigt antibiotikaforbrug og risikoen for resistens. Her vil UVIGGAs teknologi gøre en reel forskel – både for patienter og for sundhedsvæsenet.

Virksomheden udspringer af et forskningssamarbejde mellem Odense Universitetshospital, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet, og CEO Line Vigga Kristensen står i spidsen for projektet.

“Med kontor i Forskerparken får vi en stærk base – centralt placeret i Danmark og tæt på vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi glæder os til at kunne invitere netværk og forretningsforbindelser forbi vores nye location i Odense,” fortæller Line.

Vi ser frem til at følge UVIGGAs udvikling og er glade for at vores kontorlokaler danner rammen om deres videre rejse.

nyheder

Hold dig opdateret om hvad der sker hos os

Alle Nyhed
UVIGGA Diagnostics får kontor i Forskerparken
Vi er glade for at byde UVIGGA Diagnostics velkommen som ny virksomhed i Forskerparken.
2000+ mennesker, én park og en hel fremtid af teknologi
Robotbraget 2025 var en kæmpe succes i Forskerparken, hvor det summede af liv, idéer og banebrydende innovation
Velkommen til Drossel Kommunikation
Forskerparken i Odense har fået en ny beboer – og den har lyserøde fjer.
Aprilsnar i Forskerparken gik viralt
1. april bød på lidt mere end almindelig mandag i Forskerparken.
Effektiv automation i sundhedssektoren
Hvordan får vi teknologien til at spille sammen med virkeligheden på hospitalerne?
Ny direktør i Syddanske Forskerparker
Syddanske Forskerparker har ansat Kristoffer Dunne som ny direktør.
LiveEquipe får kontor i Forskerparken
Caroline Gjerlund og Sidsel Hardt er nye ansigter i Forskerparkens kontorfællesskab.
To nye virksomheder flytter ind i Forskerparken
DALPIN® og ScanExo indgår i fællesskabet i Indgang H med fokus på innovation og bæredygtighed.
Velkommen til Green Care
I denne juletid har vi den glæde at byde Brahetrolleborg Green Care velkommen til Syddanske Forskerparker.
AirPlate flytter ind i Forskerparken i Odense
Endnu en innovativ virksomhed har valgt at etablere sig i Forskerparken i Odense.