Grøn omstilling på Fyn målt i tal frem for ambitioner

Odense Kommune udsendte omkring 570.000 ton CO2 i 2025. I 1990, kommunens basisår, var tallet cirka 2,5 mio. ton. Reduktionen er på omkring 1.930.000 ton, svarende til 77 procent.

Det er en markant reduktion og en af de kraftigste reduktioner, som en dansk kommune kan dokumentere. Alligevel fremskriver kommunens eget klimaregnskab omkring 390.000 ton CO2 i 2030 – det år, hvor målet er klimaneutralitet.

Spændet mellem de to tal er centralt for den grønne omstilling på Fyn. Det viser afstanden mellem ambitionen og den nuværende fremskrivning og peger på, hvor opgaven fortsat ligger.

Energi og transport står for langt det meste

Udslippet i 2025 fordeler sig med 284.000 ton fra energi, svarende til 50 procent, og 245.000 ton fra transport, svarende til 43 procent. Landbrug og arealanvendelse står for 14.000 ton, altså 2 procent, og øvrige kilder for 27.000 ton.

Fremskrivningen for 2030 lyder på 181.000 ton fra energi og 175.000 ton fra transport. De to sektorer udgør tilsammen over 90 procent af udslippet både nu og om fire år.

Det betyder, at transportens andel vokser, selv om udslippet målt i ton falder. Transporten stod for 23 procent af kommunens udslip i 2022 og ventes at stå for 47 procent i 2030. Kommunens klimahandleplan fra 2025 indeholder 30 initiativer fordelt på seks retninger. Målet er at reducere transportens udslip med 46 procent inden 2030, cirka 94.000 ton. Et delmål er, at 25 procent flere borgere skal bo og færdes inden for Ring 1.

Reduktionssporene for “Klimavenlig energi” og “Grønnere mobilitet” blev nedjusteret i 2025-planen, fordi fremskrivningen faldt. Det offentliggjorte materiale gør det dog ikke entydigt, hvilke tiltag der skal lukke forskellen mellem fremskrivningen på 390.000 ton og målet om klimaneutralitet.

Kulstoppet blev udskudt to gange

Den enkeltbeslutning, der har flyttet mest på det fynske CO2-regnskab, er lukningen af Fjernvarme Fyns kulværk. Den skete i 2024, efter 71 år med kul.

Beslutningen om udfasning blev truffet i 2018 med en frist ved udgangen af 2025. Derefter blev den fremrykket til slutningen af 2022. Så kom energikrisen, og lukningen blev udskudt til 2024. Blok 7 udsendte i sine 33 driftsår omkring 42 mio. ton CO2. Fjernvarme Fyns fossile udslip faldt fra cirka 900.000 ton i 2018 til cirka 400.000 ton i 2023, og værket er omstillet med elkedler, varmepumper og et biomasseanlæg i drift siden 2023, med naturgas som spidslast.

Forløbet viser, at den grønne omstilling også afhænger af energipriser og forsyningssikkerhed. Energikrisen førte til en udskydelse, og kullet blev først slukket, da situationen igen gjorde det muligt.

Nature Energy blev solgt igen fem år senere

Fyns mest værdifulde grønne virksomhed hed indtil 2017 Naturgas Fyn og var ejet af de fynske kommuner. De solgte selskabet til kapitalfonden Point Partners for 1,1 mia. kr., fratrukket cirka 300 mio. kr. i gæld.

Fem år senere blev selskabet, nu omdøbt til Nature Energy med hovedkontor i Odense, solgt til Shell for 2 mia. USD – omkring 14,3 mia. kr. På det tidspunkt havde virksomheden 14 biogasanlæg i drift, omkring 30 under udvikling i Europa og Nordamerika og 420 medarbejdere.

Der er ikke dokumenteret nogen aftale om deling af værditilvæksten mellem de tidligere kommunale ejere og køberen. Prisforskellen kan heller ikke tilskrives kapitalfonden alene, fordi biogasmarkedet og energipriserne ændrede sig markant i perioden. Forskellen mellem 1,1 og 14,3 mia. kr. viser alligevel, hvor stor værdi en grøn virksomhed kan opbygge og hvorfor ejerforhold har betydning for, hvor værdien ender.

Hvor findes Fyns grønne virksomheder og iværksættermiljøer?

Den største fysiske koncentration af grøn industri på Fyn er Lindø Industripark i Munkebo: 6,9 mio. m² med omkring 100 virksomheder og cirka 2.500 ansatte, domineret af offshore vind og maritim industri. MHI Vestas havde omkring 450 ansatte i parken i 2020, Bladt Industries producerer havvindfundamenter, og Fayard driver skibsværft. Lindø Offshore Renewables Center blev etableret i 2009 og udbygget med en ny prøvestand i 2020. Tallene er fra 2019-2020 og bør opdateres, da vindmøllebranchens danske produktion siden har været under omstrukturering.

For de mindre virksomheder er indgangen organisatorisk snarere end geografisk. Odense Klimapartnerskab har omkring 68 medlemsorganisationer fordelt på fem niveauer med kontingent fra 6.250 til 250.000 kr. årligt. De 12 stiftere er 3C Groups, EnergiFyn, H.D.J. Hansen, SDU, Jysk-Fynske Medier, Rosengårdcentret, Fjernvarme Fyn, VandCenterSyd, UCL, Odense Renovation, Odense Havn og Odense Kommune. Erhvervshus Fyn tilbyder forretningsudvikling med fokus på grøn omstilling.

Der findes ikke et offentligt finansieret greentech-iværksætterhus på Fyn som selvstændig enhed. Fyns erhvervsfyrtårn er robotteknologi; de grønne fyrtårne ligger i Sydjylland, på Bornholm og på Sjælland. De kontor- og innovationsmiljøer, der samler grønne virksomheder i Odense, gør det som udlejere og netværksværter, blandt dem Syddanske Forskerparker, der beskriver Forskerparken og Videnbyen som et sted for cirkulær økonomi og greentech på Fyn med et community på tværs af fagområder. Adgang til laboratorier og testfaciliteter hos andre aktører følger ikke automatisk med en adresse.

Syddanske Forskerparker driver Forskerparken og Videnbyen og tilbyder professionelle kontor- og møderammer samt netværk, events og community på tværs af brancher. Vi kan skabe nærhed til andre virksomheder og fagligheder, men konkrete samarbejder og tilbud hos andre aktører afhænger af deres egne vilkår.

Efterspørgslen er stor, mens kapitalmarkedet er blevet mindre

77 procent af de danske robot-, automations- og dronevirksomheder oplyser, at de arbejder aktivt med grøn omstilling. Tallet bygger på virksomhedernes egne svar og viser, at grøn omstilling fylder bredt i branchen.

Samtidig faldt ventureinvesteringerne i Danmark 44 procent i investeret kapital og 19 procent i antallet af runder i første halvår 2025 sammenlignet med samme periode året før. Omkring 85 procent af investeringerne var under 10 mio. EUR. EIFO vurderer, at danske vækstvirksomheder samlet kan mangle omkring 69 mia. kr. i kapital frem mod 2035.

Klyngesiden har til gengæld penge. Energy Cluster Denmark fik 99,2 mio. kr. og CLEAN 78,6 mio. kr. i klyngeprogrammet for 2025-2028, hvor 11 klynger deler 662 mio. kr. Energy Cluster Denmark har oplyst, at bevillingen blandt andet skal finansiere 45 nye innovationsprojekter.

For en grøn iværksætter peger tallene på en vigtig forskel: Midler gennem en klynge kan finansiere udvikling og dokumentation, mens en investor typisk finansierer vækst og skalering. Mulighederne afhænger i begge tilfælde af projektet, virksomhedens modenhed og de konkrete kriterier.

Hvad virksomheder bør holde øje med frem mod 2030

Tre forhold står tilbage, når tallene er lagt frem.

Transporten er en af de sektorer, hvor Fyn har den største opgave. En væsentlig del af den resterende reduktion frem mod 2030 ligger her, og løsningerne kræver både byplanlægning, kollektiv trafik og elektrificering. Det er med andre ord en opgave, der går på tværs af virksomheder og offentlige aktører.

Dokumentationskravet flytter sig fra ambition til bevis. Kommunens klimaregnskab, virksomhedernes egne opgørelser og kundernes krav til leverandørkæder trækker i samme retning: en grøn påstand uden data er blevet en forretningsrisiko frem for et salgsargument.

Ejerskabet har samtidig betydning for, hvor den økonomiske værdi ender. Nature Energy-forløbet viser, at en grøn virksomhed kan vokse markant i værdi på få år. For kommende fynske virksomheder bliver det derfor relevant at overveje kapital, ejerstruktur og langsigtede ambitioner tidligt.

Giv jeres grønne virksomhed plads til næste skridt

Arbejder I med greentech eller grøn omstilling og søger professionelle kontor- og møderammer i Odense? Kontakt os, og hør om mulighederne i Forskerparken og Videnbyen samt de netværk og events, vi faciliterer.