Nyhed

15. maj 2025

UVIGGA Diagnostics får kontor i Forskerparken

Vi er glade for at byde UVIGGA Diagnostics velkommen som ny virksomhed i Forskerparken.

Uvigga - lejer kontor i Forskerparken

UVIGGA udvikler en ny og mere præcis løsning til diagnosticering af urinvejsinfektioner (UVI) – en af verdens mest udbredte infektionssygdomme, der står for hele 15 % af det globale antibiotikaforbrug. Infektionen rammer især sårbare grupper som spædbørn, ældre og personer med kroniske sygdomme, hvor tidlig og korrekt behandling er afgørende.

Studier viser, at op mod en tredjedel af patienterne, der sættes i behandling for UVI, slet ikke har en infektion. Det gør området til en af de største syndere, når det gælder unødvendigt antibiotikaforbrug og risikoen for resistens. Her vil UVIGGAs teknologi gøre en reel forskel – både for patienter og for sundhedsvæsenet.

Virksomheden udspringer af et forskningssamarbejde mellem Odense Universitetshospital, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet, og CEO Line Vigga Kristensen står i spidsen for projektet.

“Med kontor i Forskerparken får vi en stærk base – centralt placeret i Danmark og tæt på vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi glæder os til at kunne invitere netværk og forretningsforbindelser forbi vores nye location i Odense,” fortæller Line.

Vi ser frem til at følge UVIGGAs udvikling og er glade for at vores kontorlokaler danner rammen om deres videre rejse.

nyheder

Hold dig opdateret om hvad der sker hos os

Alle Nyhed
Book in a Box er flyttet ind i Forskerparken
Hvad får man, når man kombinerer kærligheden til bøger med iværksætteri og et strejf af fantasi?
Endnu en virksomhed har fundet vej til vores fællesskab
Velkommen til Tecqan, der hjælper Health & High Tech-virksomheder med at komme hurtigere fra idé til marked.
Velkommen til Stratos AI i Syddanske Forskerparker
Vi er glade for at byde Bettina Eriksen og Claus Duedal Pedersen velkommen i Syddanske Forskerparker med deres virksomhed Stratos…
Ny retning for Syddanske Forskerparker: “Vi er kun lige begyndt”
Mere fællesskab. Flere partnerskaber. Større ambitioner. Syddanske Forskerparker åbner dørene til et dynamisk innovationsmiljø.
Velkommen til DIS/CREADIS – nye naboer i Forskerparken
Forskerparken har fået nye ansigter i huset. Vi byder DIS/CREADIS varmt velkommen som en del af fællesskabet.
Velkommen til Digital ApS
Vi er glade for at byde Digital ApS velkommen som ny virksomhed i Forskerparken.
Stærkere sammen: Nyt partnerskab med Infowise styrker it-sikkerheden
IT-sikkerhed er som fundamentet under et hus: usynligt, men altafgørende. Uden det kan virksomheder ikke bygge nye idéer, løsninger og…
Nyt netværk for kommunikations- og marketingfolk
Hos Syddanske Forskerparker starter vi nu et fagligt netværk for alle, der arbejder med kommunikation eller marketing i Forskerparken og…
Nyt golfnetværk styrker fællesskabet i Syddanske Forskerparker
I Syddanske Forskerparker har vi netop lanceret et helt nyt initiativ: et internt golfnetværk
UVIGGA Diagnostics får kontor i Forskerparken
Vi er glade for at byde UVIGGA Diagnostics velkommen som ny virksomhed i Forskerparken.